Hoyer (til KF & SF frysermodeller)
Inter Ice-Pump fremstiller en forbedret version af verdens mest udbredte iscreme-pumpe, Hoyer-pumpen. Denne pumpe var grundlaget for starten af virksomheden og sælges nu verden over.
Inter Ice-Pump's version af Hoyer-pumpen er fuldstændig identisk med den originale Hoyer-pumpe og er beregnet på anvendelse i forbindelse med verdens bedste fryser, Hoyer-fryseren. Kvaliteten af pumpen er højere end i originalen, og samtidig er prisen markant lavere. Pumpen fremstilles i fire størrelser og kan producere fra 600 - 4.000 liter pr. time.
Inter Ice-Pump er desuden lagerførende på alle reservedele til den originale udgave af Hoyer-pumpen og leverer i de fleste tilfælde reservedelene fra dag til dag. Se mere omkring reservedele her.
Efter typisk 15-20.000 produktionstimer afhængigt produktionsmediet bør iscreme-pumper renoveres. Inter Ice-Pump udfører totalrenovering af Hoyer-pumper, hvor gammel krom i pumpehuset fjernes og erstattes med en ny forkromning. Alle indvendige bevægelige dele, pakninger og bøsninger udskiftes og en udvendig behandling af pumpen sikrer at den fremstår som ny. Før pumpen returneres til kunden underkastes den en to-timers stresstest på vores teststand. Testen sikrer, at Hoyer-pumpen fungerer optimalt efter renoveringen.
Se de forskellige produkt varianter af nye pumper nedenfor.